Lodsstien

Når lodserne i gamle dage skulle tilbage til deres lodsstation efter en lodsning af et skib gennem deres del af fjorden var de nød til at gå. Det var før toget, cyklen og ikke mindst bilen var opfundet. Når nogen tilstrækkelig mange gange har gået i det samme spor opstår en trampesti. Det er dele af denne sti du nu kan følge fra Randers til Udbyhøj.

Stien starter i Udbyhøj syd krydser fjorden ved Voer-Mellerup og fortsætter ind til Randers havn. Følger du stien kan du ligesom lodserne opleve det smukke, spændende og afvekslende fjordlandskab. Du er hele tiden omgivet af grønne enge, skov, vand og stor himmel.

Undervejs passerer du blandt andet Holbækgård og Støvringgård. Der er smukke udsigtspunkter og tæt skov. En meget flot og varieret tur. Hele stiforløbet er 31 km, og der er mulighed for at hoppe på eller stå af flere steder. Blandt andet ved "De nedre byer, Støvringgård, Voer og Mellerup Færgesteder, Kare og Udby. Udsigten ved Udby Kirke er bestemt også i kig værd.

Der arrangeres jævnligt guidede ture på hele eller dele af lodsstien. Kig i kalenderen for at finde næste tur. Stien er markeret fornuftigt af, så du kan også gå den på egen hånd.

ERHVERV   SKOLE   FAMILIE

Webdesign: Mercatus. Fjordcentret.dk er optimeret til Mozilla Firefox.